Graviditet og rejser

Når man er gravid og skal ud at rejse, kan der være en del ekstra ting, man skal være opmærksom på 🙂

For det meste kan man rejse, som man plejer, selvom det selvfølgelig kan være lidt mere ubekvemt i visse situationer, og måske kan du stadig få kvalme eller føle ubehag, når du sidder ned for længe ad gangen. Spørg din jordemor inden rejsen, om der er noget bestemt, du skal være opmærksom på eller have med.

Her får du nogle overordnede tips til, hvad der kan være godt at tænke på:

– Hvis du skal rejse til udlandet, kan det være en god idé at medbringe din vandrejournal, hvis du får brug for at søge læge.Din journal kan indeholde vigtig information om din graviditet eller sundhed. Tjek også din forsikring og de regler, der gælder, hvis du skal ud at flyve. Flyselskaberne kan have forskellige regler for, hvor sent i graviditeten du må flyve.

– Uanset om du skal flyve, tage toget eller køre i bil, kan det være rart at bruge støttestrømper. De giver en bedre blodcirkulation og forhindrer, at dine underben hæver. Tag gerne støttestrømperne på allerede fra morgenstunden. Støttestrømper eliminerer også risikoen for blodprop, hvilket man har øget risiko for, når man er gravid, men også hvis man sidder stille i længere tid ad gangen. Forsøg at bevæge dig lidt ved for eksempel at gå i midtergangen i flyet eller toget, og hold pauser, hvis du kører i bil.

– Vær ekstra omhyggelig med at vaske hænder, inden du skal spise, og sørg for at skylle grøntsager og frugt ordentligt i drikkevand. Sørg for, at kød er gennemstegt, og følg gerne de råd om mad, som du som gravid bør undgå at spise. Dem finder du her på Fødevarestyrelsens hjemmeside (https://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Guides/Sider/Gravid-med-mindre-uoensket-kemi.aspx). Medbring gerne en ekstra flaske med vand, da det er godt at drikke meget, når man er gravid, især hvis det er varmt, eller hvis luften er tør.

– Det kan være rart at rejse i behageligt tøj, som ikke er for varmt eller sidder for stramt. Mange gravide synes, at det er ubehageligt at gå i højhælede sko, og at de nemt bliver trætte i fødderne og får ondt i ryggen, så sørg for at tage fornuftigt fodtøj med.

Jeg håber, at I får en dejlig ferie, uanset om I skal rejse væk eller være derhjemme  🙂

Seneste indlæg

Indkøbslisten

MAM-produkter til nyfødte børn Der findes et væld af produkter, som man får tips om, når man skal have sit...

At vente barn igen

Som flergangsfødende har du lidt bedre styr på, hvad der venter, og det kan gøre, at du føler dig...

MAM Baby Diary App

Med MAM Baby Diary-appen kan du enkelt dokumentere alle de særlige øjeblikke i dit barns liv og holde styr...

Populære indlæg

At vente barn igen

Som flergangsfødende har du lidt bedre styr på, hvad der venter, og det kan gøre, at du føler dig...

Indkøbslisten

MAM-produkter til nyfødte børn Der findes et væld af produkter, som man får tips om, når man skal have sit...