Indkøbslisten

MAM-produkter til nyfødte børn


Der findes et væld af produkter, som man får tips om, når man skal have sit første barn. Mange af dem kan virkelig være en stor hjælp i den nye hverdag, som livet med en nyfødt baby indebærer, men der er også en del, som er overflødige.

Det er forskelligt, hvad man prioriterer som forælder. En del synes, at alt skal være nyt, mens andre vælger at købe brugt eller arver de ting, som vennernes børn er vokset ud af. Og så betyder det selvfølgelig også noget, hvor store økonomiske ressourcer man har til rådighed. Der findes for eksempel barnevogne til titusindvis af kroner med en masse forskellige finesser, men for nogle mennesker er det beløb større end hele “babybudgettet”, og barnet ligger med al sandsynlighed lige så godt i en vogn, der ikke koster helt så meget.

MAM tilbyder en række produkter, der er beregnet til de allermindste. Det er vanskeligt at sige, hvilke produkter du har brug for, men her får du en kort oversigt over det, som MAM tilbyder til nyfødte.

 

Den mindste sut til nyfødte hedder MAM Start 0-2m. Den har et lille skjold, som passer til den nyfødtes lille ansigt. Hvis amningen er kommet godt i gang og fungerer, som den skal, kan man godt give barnet en sut. Hvis amningen ikke er kommet i gang, anbefaler Sundhedsstyrelsen dog, at man venter med at give sut, indtil barnet er 1-2 uger gammelt, og sutteteknikken er på plads. For dem, der af forskellige årsager ikke kan eller ønsker at amme og i stedet giver modermælkserstatning, er dette ikke lige så vigtigt.

 

Et andet produkt, man kan have nytte af, når man har en lille ny i hjemmet, er en MAM Brystpumpe.  Mange mødre synes, at det er praktisk med en brystpumpe, hvis man vil pumpe mælk ud til et måltid, så man kan lade sin partner made barnet og selv få lidt søvn. En brystpumpe kan også bruges til at tømme lidt mælk ud af brysterne, hvis de er meget spændte, og barnet har svært ved at få greb om brystet. Den kan også bruges til at opbygge et lille lager af modermælk.

 

Amningssortimentet omfatter også MAM Ammebrik og MAM Ammeindlæg.

Ammebrikken kan være en god hjælp, hvis man har flade brystvorter, som gør det svært for barnet at få fat, eller hvis man har sår på brystvorterne. Vi anbefaler, at man altid taler med sin sundhedsplejerske, inden man begynder at bruge ammebrikker.

MAM Ammeindlæg holder brysterne tørre og mindsker dermed risikoen for lækage og irritation omkring brystvorterne.

 

 

Hvis man giver sit barn flaske, kan det være en god idé at bruge en flaske, som mindsker risikoen for, at barnet sluger luft, og som er nem at holde ren. MAMs mindste flaske til nyfødte er MAM Easy Start Anti Colic. Den har et antikoliksystem i form af en ventileret bund, som gør, at babyen sluger mindre luft. En undersøgelse har vist, at 8 ud af 10 babyer får mindre besvær med mavekneb ved brug af MAM Easy Start Anti-Colic. Flasken er let at sterilisere i mikrobølgeovnen, så nu er det slut med at glemme en gryde med kogende vand på komfuret.

 

Seneste indlæg

Indkøbslisten

MAM-produkter til nyfødte børn Der findes et væld af produkter, som man får tips om, når man skal have sit...

At vente barn igen

Som flergangsfødende har du lidt bedre styr på, hvad der venter, og det kan gøre, at du føler dig...

MAM Baby Diary App

Med MAM Baby Diary-appen kan du enkelt dokumentere alle de særlige øjeblikke i dit barns liv og holde styr...

Populære indlæg

At vente barn igen

Som flergangsfødende har du lidt bedre styr på, hvad der venter, og det kan gøre, at du føler dig...

Indkøbslisten

MAM-produkter til nyfødte børn Der findes et væld af produkter, som man får tips om, når man skal have sit...