Rahouls fortælling

Vi møder den lille solstråle Rahoul, som er 2 år gammel. Hans krøllede lokker er sat op med hårelastikker, og hans charmerende smil gør os straks helt bløde i knæene.

Han er kommet til Vijayawada sammen med sin mor og har kørt i bus i næsten 6 timer i 40 graders varme.

Rahouls mor Amala fortæller, at hans storesøster på 6 år er derhjemme sammen med sin far. Forældrene er unge, og faren arbejder som landmand. Rahoul er for det meste en glad lille dreng, men i løbet af dagen bliver han af og til ked af det, fordi han savner sin far.

Det var på et regionalt informationsmøde, at forældrene hørte om Operation Smile og fandt ud af, at de skulle tage her til byen. Rahoul er født med læbespalte, og efter at have set billeder af hvor pænt det kan blive efter en operation, ville forældrene gerne have, at han blev opereret.

Vi følger Rahoul og hans mor ved indskrivningen, hvor oplysninger som navn og alder bliver samlet i en gul mappe, der får sit eget nummer. Rahoul får et klistermærke på trøjen med det samme nummer, så man kan se, at de hører sammen.

Derefter er det tid til fotografering. Det er vigtigt, at man kan identificere patienten og sikre, at oplysningerne stemmer overens med personen.

Der er lidt ventetid, inden de kan komme ind til lægen og sygeplejerskerne, så vi leger med Rahoul imens. Han bliver hurtigt glad for at kaste balloner op i luften med et begejstret hvin!

Besøg hos kirurgen Mike. Rahoul er dygtig til at gabe, så Mike kan undersøge det hele uden problemer. Hos sygeplejerskerne i rummet ved siden af måles vægt, højde og blodtryk inden operationen. Stor dreng.

Rahoul skal også hilse på talepædagogen og have taget blodprøver, inden dagen er forbi for ham og hans mor. Da de kommer tilbage til patienthjemmet, får de at vide, at han kan blive opereret allerede morgenen efter.

Tidligt næste morgen besøger vi afdelingen og når at hilse på ham og lege lidt, inden vi sammen går op til operationsafsnittet.

Hos legeterapeuterne får børnene lov til at lege, også med den maske, som de senere får sat over næse og mund under narkosen. De bliver ikke lige så bange og kede af det, hvis de har leget lidt med den inden.

Da det er Rahouls tur, går mor med ind på operationsstuen og siger godnat, og så må hun vente udenfor, mens Mike og narkoselægen Sandra tager sig af den lille dreng. Ved denne operation får Ingrid lov til at være med og se, hvordan Mike hurtigt og kompetent opererer Rahouls læbespalte.

Efter operationen bliver lille Rahoul båret til opvågningen, hvor han kan ligge og vågne efter narkosen. Lidt senere kommer mor også derind, og genforeningen mellem mor og søn er et meget rørende øjeblik. Det er svært at holde tårerne tilbage.

Vi møder Rahoul og hans mor Amina igen dagen efter operationen. De har sovet på afdelingen. Alt er gået godt, og de gør sig klar til at rejse hjemad, så snart de har talt med kirurgen igen. Moren er så glad og lettet og siger, at hun allerede kan se, at Rahoul vil få en smukt smil, selvom hævelsen først skal lægge sig, og såret skal have tid til at hele.

Det føles så fint, at vi har fået lov til at følge ham på hele rejsen og se, hvor meget denne operation betyder for familien. Inden vi tager afsked med dem, spørger vi Amina, hvilke fremtidsønsker hun har for lille Rahoul, og hun svarer uden at tøve:

-“Mit ønske er, at han skal uddanne sig – måske til betjent. Eller læge! Jeg håber, at han får mulighed for at leve et godt og sundt liv”.

Tak, fordi du bidrager til, at endnu flere børn som Rahoul får denne mulighed!

Seneste indlæg

Populære indlæg