Vælg dit land

COVID-19COVID-19

COVID-19 Information til gravide og forældre

Udbredelsen af coronavirussen bestemmer verdensordenen lige nu. Usikkerhed, uvished og naturligvis også bekymringer skyller pludselig ind over os og påvirker vores hverdag. Her hos MAM er vi bevidste om, at de mange vigtige tiltag, der tages verden over for at inddæmme Covid-19-pandemien, sætter netop børnefamilierne i en særdeles vanskelig situation. Vi vil gerne forsikre både forældre og børn om, at vi i denne svære tid har endnu større fokus på sammenhold, tryghed og sikkerhed i vores daglige arbejde.

Sikkerheden hos MAM


Spædbørnenes og forældrenes sikkerhed har altid første prioritet hos os, men det er naturligvis særligt aktuelt i disse tider. I vores produktion er vores allerede strenge sikkerhedsforanstaltninger blevet styrket, og der er gjort yderligere hygiejnemæssige tiltag i forhold til fremstillingen af MAM-produkterne. Dette omfatter bl.a. daglige sundhedstjek af medarbejderne, skærpede adgangsforhold og endnu hyppigere desinfektion af maskiner og omklædningsrum.

Vi anbefaler i forbindelse med den nuværende COVID-19-krise, at man holder en højere hygiejnisk standard for babyprodukter end normalt. Det er tilrådeligt at sterilisere flasker, flaskesutter og sutter inden hver enkelt brug. Den bedste metode til sterilisering af vores produkter er i mikroovnen ved hjælp af selvsteriliseringsfunktionen for MAM Easy StartTM Anti-Colic flasken og den praktiske steriliseringsboks til vores sutter. Dette er hurtigt og bruger langt mindre energi sammenlignet med kogning. Denne proces dræber ikke blot bakterier, men reducerer med høj sandsynlighed også forekomsten af eller dræber vira såsom COVID-19.

Du kan finde alle oplysninger om rengøring af MAM-produkterne i FAQ-området på www.mambaby.com.

MAM webshop


Vores webshop er åben som sædvanligt. Mens vores kolleger fra kontorerne i stor udstrækning arbejder hjemmefra, er vores energiske medarbejdere på lageret fortsat på arbejde for at sikre, at jeres bestillinger ekspederes og sendes. Vi har også skærpet hygiejneforskrifterne i vareudleveringen, så jeres sikkerhed fortsat er i højsædet.

MAM kundeservice


Vores kundeservice er naturligvis som altid åben og er klar til at besvare spørgsmål på mamshop(at)mambaby.com. Vi tilstræber selvfølgelig som hidtil at svare hurtigt på alle henvendelser. Såfremt svartiden alligevel bliver lidt længere under disse usædvanlige omstændigheder, undskylder vi på forhånd og takker mange gange for jeres forståelse.

Stay safe, stay healthy!


Vi sender de bedste hilsner med ønsket om masser af udholdenhed, håb og naturligvis alt godt i den kommende tid til alle børnefamilier. Vi tror på, at vi kan komme godt igennem denne svære tid – med hinanden og for hinanden. I fællesskab.

X