PRESSEMEDDELELSE, den 26. marts 2020
Da situationen i øjeblikket ændrer sig hurtigt fra dag til dag, ønsker MAM Baby at give en opdatering om status for virksomhedens produktion og fortælle om, hvordan virksomheden håndterer de udfordringer, som den aktuelle Covid-19-sundhedskrise medfører. MAM Baby har allerede nu iværksat mange tiltag og foranstaltninger for at sikre kundernes sikkerhed og en fortsat, normal drift af virksomheden.
Den gode nyhed er, at produktionen af MAM-produkter er i fuld gang på vores europæiske fabrik. Det glæder os derfor overordentligt meget at kunne meddele, at vi ikke forventer nogen forstyrrelser i leverancerne af MAM-produkter i den nærmeste fremtid.
MAM-fabrikken er godt forberedt på enhver udvikling i forbindelse med den aktuelle situation og har i de seneste uger indført strenge sikkerhedsforanstaltninger for alle eventualiteters skyld. Der udføres eksempelvis regelmæssige helbredsundersøgelser samt daglige temperaturtagninger på alle, der færdes på fabrikken, og derudover er der strenge desinfektionsregler for både medarbejdere og alle de maskiner, som vores produkter fremstilles på. Skifteholdene er ligeledes strengt adskilte for at sikre, at de forskellige persongrupper aldrig mødes fysisk, når de ankommer til eller forlader fabrikken. Dette sikrer, at produktionen kan fortsætte upåvirket, selv i uforudsete tilfælde, der involverer det ene eller andet medarbejderteam.
Sammen med vores sædvanlige bufferlager skulle disse tiltag sikre stadige leverancer af MAM-produkter. MAM Babys produktion forsætter ved fuld kapacitet, indtil andet meddeles.
Vores logistiske netværk i Europa forbliver upåvirket og vil fortsæt fungere problemfrit. MAM Baby arbejder primært sammen med lokale transportpartnere for at sikre prioriteret behandling ved landegrænserne.
Fra et regulatorisk perspektiv har alle de relevante myndigheder garanteret, at de kanaler, som MAM sælges igennem, såsom supermarkeder og apoteker, vil forblive åbne for modtagelse af leverancer af fødevarer og medicin samt spædbørnsprodukter – disse har naturligvis en høj prioritet. MAM-produkter vil også fortsat kunne købes i vores webshop mambaby.com og diverse andre webshops.
For os her hos MAM skaber dette nye udfordringer – men jeg er fuldstændigt overbevist om, at vi klarer denne situation sammen, og at vi bedre er i stand til at håndtere situationen, end andre ville være. Jeg er sikker på, at vi kommer styrket ud af denne krise, og at vi kan se fremtiden i møde med optimisme. Vi sender jer alle og jeres nærmeste vores allerbedste tanker.