Mand omfavner den gravide kvindes mave og smiler til hende.

graviditetsuger

25. graviditetsuge

Så er 7. graviditetsmåned i gang


Velkommen i 7. måned! Maven bliver større og større – og dermed kan du også igen få flere graviditetsgener. En af de hyppigste er halsbrand. Mange kvinder stifter allerede tidligt i graviditeten bekendtskab med halsbrand, andre først når maven er blevet stor. Men for alle gælder det at: Det føles ikke særligt rart. Hvad der hjælper mod halsbrand og anden værdifuld viden om 25. graviditetsuge, fortæller vi dig her.

Hvordan går det i maven i 25. graviditetsuge?

Fosteret er ca. 30-35 cm langt og vejer ca. 650-700 g.

Baby øver flittigt videre, så den kan det de vigtigste ting ved fødslen: Især at suge og sutte, men også at gribe. Den åbner jævnligt øjnene og kan skelne mellem lys og mørke.

I det hele taget er sanserne blevet ”bedre”. Balancesansen er videreudviklet, så den lille nu allerede er god til at dreje og ”sidde”

Dit barn er nu cirka på størrelse med et blomkål.

Dit barn er nu cirka på størrelse med et blomkål.

Da dit barn nu er mere bevidst, reagerer det også mere på lyd og lys. Høje lyde kan fx føre til stærkere bevægelser og en hurtigere puls hos barnet.

Huden er igen blevet lidt mindre gennemsigtig, rødlig og fyldig – det skyldes de fedtdepoter, som hele tiden bliver større.

Og hvordan har du det i den 25. graviditetsuge?

Kæmpe mave? Sød lille babybule? I 25. graviditetsuge ser gravide maver meget forskellige uge. Det skyldes kvindens kropsbygning, vægten inden graviditeten, vægtøgningen i graviditeten, mængden af fostervand og naturligvis barnets størrelse. Der er bare mange individuelle forskelle.

Hvis alt er i orden, når du er til kontrol hos lægen, kan du tage let på alle kommentarer om din mave. Hvis du er usikker, er det bedre at rådføre dig med din læge end at sammenligne din mave med alle andre gravide maver i omegnen. Ingen krop og ingen graviditet er ens!

I gennemsnit er livmoderen nu på størrelse med en fodbold og den kan derfor også trykke en del på de andre organer som blære og tarm.

Halsbrand i graviditeten – hvad gør jeg?

Halsbrand kan optræde allerede tidligt i graviditeten. Hvornår halsbrand optræder, afhænger af forskellige ting: En af grundene kan være den voksende livmoder, det kan dog også skyldes hormonændringer, og disse optræder allerede tidligt. Den muskelring, der lukker for mave og spiserør, bliver ”blødere” af progesteron – og derfor kan mavesyren stige op. Udover den klassiske sure smag i munden og den brændende følelse, kan også ondt i halsen og hæshed om morgenen være tegn på halsbrand (ved ondt i halsen kan man fejlagtigt tro, at man er forkølet).

Forebyggelse er i dette tilfælde det bedste middel til at undgå generne uden at gribe til medicin.


Foto: Unsplash

Måske er du også interesseret i:

24. graviditetsuge
Mavekramper?
26. graviditetsuge
Hvordan er chancerne for et for tidligt født barn?