Bogstaver danner teksten ”vi skal have en baby” .

graviditetsuger

12. graviditetsuge

Den første hikke


Jo mere alle organerne udvikles, jo flere ”funktioner” og evner kommer der til: I 12. graviditetsuge kan fosteret fx gabe og hikke. Hvad der ellers sker i den store finale på første trimester, får du at vide her!

Hvordan går det i maven i 12. graviditetsuge?

På ultralydsscanningen ligner dit lille barn i stadigt større grad en sød baby. Kroppen har rettet sig lidt mere op, og lemmerne er blevet længere. 

Øjnene sidder igen i midten af ansigtet, og ørerne noget højere. Man kan desuden fint få øje på næsen, og øremusklerne vokser. Det indvendige øre og mellemøret er helt færdige.

Dit barn er ca. så stort som en blomme.

Dit barn er ca. så stort som en blomme.

Fosteret bevæger sig rigtigt meget – og det går efterhånden lidt bedre! Armene er fx allerede så meget udviklet, at din baby kan knytte hænderne og bøje albuer og håndled. Og også selvom du endnu ikke kan mærke noget til det, begynder din baby pr. refleks at reagere på berøringer. Hvis nogen trykker på maven, trækker den sig fx tilbage. Ved berøring af munden spidser den læberne som når den senere vil sutte.

Munden åbnes og lukkes også, når fosteret drikker fostervand for at øve sig. Synkebevægelserne kan faktisk se på scanninger. Barnet gaber også fra tid til anden og – da mellemgulvet allerede er udviklet – får det fra tid til anden også hikke. 

Skelettet ændrer sig: Efterhånden som kalcium lagres, ændres brusk til flere knogler. Knoglerne får dog først deres endelige hårdhed længe efter fødslen, nemlig helt indtil puberteten! 

Også tandanlæg til de 20 mælketænder ses nu. Der er også nyt indenfor næringsforsyningen: Moderkagen har fuldstændigt overtaget.

Fosteret er ca. 43-51 mm langt og vejer ca. 14 g.

Og hvordan har du det i den 12. graviditetsuge?

Den kritiske fase er overstået – endelig kan hele verden få at vide, at du er gravid! Risikoen for abort eller komplikationer er naturligvis til stede helt indtil slutningen af graviditeten, men sandsynligheden er meget lille.

Mange gravide venter utålmodigt på at få en babybule – og livmoderen rager ganske vist en lille smule ud over skambenet, men der er ikke meget at se. Hvis det er din anden graviditet, kan du måske ane en lille babybule, hos de fleste varer det dog et stykke tid endnu. Den gravide oplever snarere, at brysterne vokser her i 12. uge. Specielle graviditets-BH’er kan hjælpe med at mindske trykket og og samtidig støtte, så du undgår strækmærker. 

På dette tidspunkt tilbydes ofte forskellige metoder til prænatal diagnostik, dvs. man kan undersøge, om der findes genetiske fejl eller misdannelser. Hvis du ønsker en sådan undersøgelse, kan du snakke med din læge om mulighederne.  

Hvis du får kraftigere udflåd fra skeden, kan det skyldes de ændrede hormoner. Disse sørger for, at der er større blodtilførsel til skeden. Den øgede mængde udflåd beskytter skeden mod infektioner. Sundt udflåd har ingen lugt eller farve. Ved bakterieinfektioner ser det anderledes ud. Opsøg din læge, hvis du er usikker, eller hvis udflåddet lugter.

Der kan opstå småblødninger fx efter sex. Hvis du har smerter eller kramper, og/eller blødningen er stærkere, skal du helst omgående kontakte en læge eller sygehuset.

For de fleste gravide gælder dog: Gode tider venter lige om hjørnet – snart er det 2. trimester


Kilder:

Meine Schwangerschaft Woche für Woche, Prof. Lesley Regan, DK Limited London, 2019, S. 107 ff


Foto: Unsplash