Gravid kvinde sidder i sengen, lægger hængerne på maven og ler.

graviditetsuger

29. graviditetsuge

Øveveer eller plukveer?


Der er stadig et stykke tid til fødslen, men alligevel kan du i 29. graviditetsuge måske mærke veer. Mange gravide bliver urolige, når maven bliver hård – hvordan du kan skelne mellem de forskellige typer af veer, og hvad der sker med babyen lige nu, fortæller vi dig her.

Hvordan går det i maven i 29. graviditetsuge?

Fosteret er ca. 38 cm langt og vejer ca. 1300 g.

Kroppen er nu fuldt udviklet, forholdet mellem hoved og krop er helt ”rigtigt” for en baby, men der mangler stadig nogle detaljer.

Lunger og hjerne udvikles i de kommende uger helt enormt.

Dit barn er nu cirka på størrelse med en stor zucchini.

Dit barn er nu cirka på størrelse med en stor zucchini.

Immunsystemet skal modnes færdigt. I øjeblikket beskyttes dit barn af moderkagen – som ”filtrerer” diverse sygdomme fra (men ikke alle). Desuden får babyen vigtige antistoffer fra din krop via moderkagen. Langsomt opbygger barnet på den måde en ”grundlæggende beskyttelse”: Dine antistoffer mod sygdomme (”immunglobuliner“) hjælper i de første fire måneder efter fødslen dit barn. Først herefter er barnets eget immunsystem færdigudviklet. 

Også amningen understøtter senere immunsystemets udvikling.

Og hvordan har du det i den 29. graviditetsuge?

Maven kan ofte blive hård – med øvelsesveer gør kroppen sig klar til fødslen. Du har sikkert også hørt om plukveer.

Men hvad er forskellen på øveveer og plukveer?

En ting har de til fælles: De åbner ikke livmodermunden. Det kan kun de ”ægte” fødselsveer.

Øveveer

  • træner livmoderens muskulatur
  • sørger for en bedre blodtilførsel til moderkagen
  • sørger for en bedre blodtilførsel til barnet
  • kan optræde regelmæssigt, men som oftest med længere mellemrum
  • er i starten af graviditeten ret svage, men kan efterhånden også blive ret kraftige (Braxton Hicks veer)
  • de kan føles som menstruationssmerter
  • de forsvinder ofte ved varme og afslapning

Plukveer

  • optræder først senere i graviditeten (fra ca. 36. graviditetsuge)
  • ofte kommer de også først ved fødslen og er ikke forskellige fra fødselsveer
  • de skubber barnet dybere ned i bækkenet
  • mærkes ofte som trækninger i ryggen eller maven, sjældent meget smertefuldt
  • de kan ændre formen på maven, når barnet er vandret længere ned
  • Varme og afslapning hjælper også på plukveer

Fødselsveer kommer meget regelmæssigt og med stadigt kortere mellemrum. De varer desuden længere, efterhånden som tiden går (op til 60 sekunder).5 Veerne kan være meget kraftige og forsvinder ikke med varme og afslapning. Hvis du er usikker, skal du ikke vente, men straks kontakte din læge – det samme gælder blødninger.

Dit barn skulle gerne blive i sin dejligt varme hule et stykke tid endnu. Det giver dig også tid, til at få skaffet alt det nødvendige til babyen. Bygge om, købe møbler, montere, flytte rundt, male og/eller indrette værelset bliver mere og mere anstrengende, efterhånden som maven vokser. Nu er det altså et godt tidspunkt til at tage sig af de større ting som babyseng, kommode, pusleplads etc. – pas dog på, at du ikke selv løfter eller skubber de tunge ting!

Afhængigt af hvor du bor, er der forskel på hvordan og hvornår du måske får lejlighed til at se fødeafdelingen. Det er en stor fordel, hvis du har mulighed for at se fødeafdelingen, så du er tryg ved den. Det kan tage toppen af nervøsiteten omkring fødslen – hvilket er en vigtig forudsætning for en skøn fødselsoplevelse uden komplikationer.


Foto: Shutterstock

Måske er du også interesseret i:

28. graviditetsuge
Forbered dig på at amme
30. graviditetsuge
Kosten i 3. trimester af graviditeten
Tredje trimester: Velkommen til et nyt liv
med MAM-ekspert Dr. Tony (Tao) Duan