Mand omfavner gravid kvinde og kysser hende på kinden.

graviditetsuger

Gravid Uge 28

Forbered dig på at amme


Nu er du faktisk så langt, uanset hvordan man regner på det: Du er i 3. trimester! Som vi allerede nævnte i 26. graviditetsuge, beregner forskellige kilder trimestergrænserne forskelligt. Men nu er der ingen tvivl længere. Hvorfor du i 28. graviditetsuge måske sover dårligere, hurtigere bliver forpustet og hvad der sker med barnet, kan du læse her.

Kroppen og foster uge 28

Størrelsen på foster i uge 28 38 cm langt og vejer ca. 1000 g.

Din baby øver ivrigt på sin mimik: Den kan rynke på næsen, gabe, rynke panden og le. Dog endnu ikke af nogen særlig grund – bevægelserne tjener udelukkende til at træne ansigtsmuskulaturen. Barnet lukker også øjnene, når det sover og åbner dem, når det vågner. Dit barn har allerede sin egen soverytme.

Dit barn er nu cirka på størrelse med en stor aubergine.

Dit barn er nu cirka på størrelse med en stor aubergine.

Øjnene har endnu ikke deres endelige farve, men bortset fra det er de færdigudviklede. I lungerne produceres ekstra surfactant (skabt af ordene ”surface active agent”). Uden dette stof kan vi ikke trække vejret, da det bl.a. sørger for, at lungeblærerne ikke kollapser. Produktionen af dette livsvigtige stof starter i 24. graviditetsuge og varer indtil 34. graviditetsuge – og er en af hovedårsagerne til, at åndedrættet er en stor udfordring ved for tidlig fødsel. I tilfælde af enfor tidlig fødsel  får moren en såkaldt ”lungemodnende sprøjte” , som skal stimulere produktionen af surfactant.

En for tidligt født har allerede nu gode chancer for at overleve også uden for livmoderen.

Hvordan har du det som 28 uger gravid?

Mange gravide sover dårligt nu – det er der forskellige grunde til:

  • Hormoner
  • Nervøsitet over, hvordan tingene ændrer sig og den forestående fødsel
  • Ondt i ryggen
  • Sovestillinger: Sover du på ryggen eller maven, er det svært
  • Tryk på blæren

Livmoderen forandrer sig, så barnet langsomt får en så god startposition på fødslen som muligt: Den bliver tykkere foroven og forneden længere og smallere. Dit barn har dog stadig nogle uger mere, inden det behøver lægge sig på plads med hovedet nedad.

Den tiltagende vækst af livmoderen betyder, at de andre organer kan komme til at mangle plads – også lungerne har mindre plads. Det kan bl.a. betyde, at du helt bogstaveligt talt taber luft og bliver stakåndet.

Mange gravide begynder på dette tidspunkt at ”lække”: Der kan løbe lidt råmælk fra brystet.

En blid pleje er den bedste måde at forberede dig på amningen. Undgå shower gel og sæbe og vask kun brysterne med vand, så huden ikke bliver irriteret. Hvis din hud er meget tør, kan du også pleje dine brystvorter med creme. Lad brysterne får luft, og hvis du fra tid til anden går uden BH, ”hærder” det brystvorterne. Du skal dog IKKE: Børste dine brystvorter med en børste – det kan i værste fald føre til sår.

Hvis du har meget flade eller indadvendte brystvorter), kan du tale med din læge, om der er noget du kan eller skal gøre.

Helt indadvendte brystvorter er meget sjældne. De løfter sig ikke udaf ved stimulering, men trækker sig endnu længere ind. Det er ikke til at sige på forhånd, om det vil være et problem ved amningen, da meget afhænger af, hvordan babyen kan klare det. Mange børn har ingen problemer med at skabe et sugevakuum, mens andre har brug for at mærke brystvorten mod gummerne, før de kan die. Lette former for flade og indadvendte brystvorter kan ændre form under amningen. Da amning er det bedste for din baby, betaler det sig at prøve at få det til at fungere.

Hvis der i nærheden af dig findes ammegrupper eller ammerådgivning, er det en god mulighed for at få viden og dele erfaringer. Mange steder findes der også jordemødre, som tilbyder ammerådgivning.


Foto: Unsplash

Måske er du også interesseret i:

27. graviditetsuge
De første anskaffelser til babyen
29. graviditetsuge
Øveveer eller plukveer?
Tredje trimester: Velkommen til et nyt liv
med MAM-ekspert Dr. Tony (Tao) Duan