Når forældre får et barn, ændrer det deres verden på utallige måder – nogle åbenlyse, andre mere subtile. Forældreskab handler ikke kun om at opdrage et barn; det handler også om at opdage en ny version af sig selv og navigere i det skub og træk, der opstår med den udviklende forældreidentitet.

Især i de første år oplever mange forældre følelsesmæssig ambivalens. De vil nyde hvert øjeblik, men de længes også efter plads.

"Jeg vil ikke gå glip af noget, men jeg har også brug for en pause."

"Jeg elsker mit barn højt, men jeg er træt af at skulle opfylde alle dets behov."

"Jeg har brug for mere tid til mig selv – gør det mig til en dårlig forælder?"

Som perinatal psykoterapeut hører jeg om denne indre konflikt hver dag. Den har ofte rod i udfordringer efter fødslen og de følelsesmæssige krav, der følger med at passe børn. Det ene øjeblik nyder forældrene følelsen af deres baby, der sover på deres bryst, det næste øjeblik længes de desperat efter alene-tid og frihed fra forældreansvaret. De ønsker at føle sig forbundet med deres partner, men de føler sig også helt udmattede og "berøringsmæssigt udmattede".

Denne ambivalens betyder ikke, at der er noget galt. Det er faktisk et sundt udtryk for, hvor kompleks det er at være forælder. At ønske at være til stede og samtidig have brug for plads er ikke en modsætning – det er virkeligheden.

Det kan være svært at håndtere disse modstridende følelser. Her er nogle måder, hvorpå du kan håndtere ambivalensen med mindre skam og mere selvtillid.

1. Normaliser følelserne

Ambivalens gør dig ikke utaknemmelig – det gør dig menneskelig. Det er normalt og forventeligt at føle modstridende følelser.

Prøv denne enkle sprogændring: I stedet for at sige "Jeg vil ikke gå glip af noget, men jeg har også brug for en pause", så sig "Jeg vil ikke gå glip af noget, og jeg har også brug for en pause".

Det ene ord – "og" – giver plads til, at begge virkeligheder kan være sande. Du kan elske dit barn højt og have brug for hvile. Du kan føle taknemmelighed og være overvældet.

Denne omformulering hjælper med at lette skyldfølelsen og opmuntrer forældre til at omfavne hele kompleksiteten af deres oplevelse. Følelsesmæssigt modstandsdygtig opdragelse betyder at acceptere, at modstridende følelser ofte går hånd i hånd – og det er ikke bare okay, det er virkeligheden. 

2. Prioriter mikro-selvpleje

At have brug for tid til dig selv gør dig ikke til en dårlig forælder. Det hjælper dig med at være mere tålmodig, energisk og kærlig. Selv 10 minutters dyb vejrtrækning, en gåtur eller en kop kaffe i ro og mag kan hjælpe.

3. Kommuniker og bed om støtte

Tal med din partner eller en betroet ven. Sig, hvad du har brug for. At række ud er ikke en svaghed – det er en styrke.

4. Sæt farten ned

Når du bliver trukket i forskellige retninger, så øv dig i at tage en pause og tale højt til dit barn. "Et øjeblik, skat. Mor er her, og jeg kommer straks med en flaske, når jeg har været på toilettet." Eller: "Jeg elsker dig, og jeg lægger dig på legemåtten et øjeblik, mens jeg henter en snack." Ved at tage det roligt og sætte ord på, hvad du laver i øjeblikket, anerkender du både deres og dine egne behov.

Jeg vil gerne have, at forældre ved dette, især hvis de føler skyld over at tage tid til sig selv: Selvpleje er ikke egoistisk, det er selvopretholdende. 

Når du føler dig i konflikt, skal du vide, at du ikke er alene, og at du ikke er en dårlig forælder. Find tid og plads til at genoplade, og bed om hjælp, hvis du har brug for det. At balancere forældrerollen og mental sundhed er ikke kun vigtigt – det er afgørende.