Vist fra siden: Gravid kvinde står under et træ og holder en blomst i hånden

graviditetsuger

26. graviditetsuge

Hvordan er chancerne for et for tidligt født barn?


Velkommen i 3. trimester – og så alligevel ikke? Udregningen af graviditeten er ret kompliceret, for en graviditet varer faktisk ikke 9, men 10 måneder og der er forskellige grænser for trimesterne. Som regel tales fra 28. graviditetsuge om 3. trimester, men andre steder allerede fra 25./26. graviditetsuge. Lad os i hvert fald være enige om: Velkommen i 26. graviditetsuge og god fornøjelse med alle informationerne!

Hvordan går det i maven i 26. graviditetsuge?

Fosteret er ca. 32-37 cm langt og vejer ca. 800 g. Fødderne er ca. 5 cm lange. 

Langsomt bliver der mindre plads i livmoderen. Fosteret støder under sine dreje- og strækøvelser ofte på livmodervæggen – det er en god øvelse, for derved lærer det at kontrollere sine bevægelser og være mere bevidst om sin krop.

Dit barn er nu cirka på størrelse med et rødkål.

Dit barn er nu cirka på størrelse med et rødkål.

Når det er for lyst eller for højt, reagerer dit barn – det bliver forskrækket, sparker, drejer sig væk eller blinker. Udover de daglige bevægelsesøvelser som at gribe, suge og ”trække vejret” (fostervandet optages af lungerne, og brystkassen bevæger sig), modner resten af organerne nu. Lungerne tager sig god tid. Hver uge udvikles mange nye lungeblærer og blodårer, men udviklingen er først færdig kort tid før fødslen. 

Lungerne og åndedrættet er derfor altid et stort problem ved for tidligt fødte børn. Takket være lægevidenskaben er chancerne for at overleve ikke mindst teoretisk allerede fra 26. graviditetsuge ret gode – jo højere fødselsvægten er, desto bedre.

Hvordan er chancerne for et for tidligt født barn i dag?

Et for tidligt født barns chance for at overlevehænger tæt sammen med fødselsugen og fødselsvægten. Graviditeter med ét barn er som regel mindre kritiske. Særligt problematiske er fødslen før 25. graviditetsuge og for tidligt fødte børn med en meget lav fødselsvægt. Det er livsfarligt for de små udenfor livmoderen, fordi lungerne endnu ikke er fuldt funktionsdygtige. Den største risiko for meget for tidligt fødte børn er neurologiske forstyrrelser og påvirkning af hjernefunktionerne.

Og den gode nyhed er: Fra 28. graviditetsuge ligger chancen for at overleve allerede på over 90 %. Endnu handler det altså om at overtale dit barn til at blive i maven et stykke tid endnu og undgå alle risici. Hertil hører fx stress, alkohol og nikotin. Men også bakterielle skedeinfektioner kan udløse en for tidlig fødsel – hvis du vil være helt sikker, bør du undgå offentlige svømmehaller og svømmebassiner nogle uger endnu.

Og hvordan har du det i den 26. graviditetsuge?

Den voksende livmoder trykker stadigt mere på blæren: Det er ikke ualmindeligt, at du skal oftere på toilettet.

Rygsmerterne kan også tage til, da gravide med en stadigt større mave får et andet tyngdepunkt af kroppen og svajer i lænden. Kvinders rygsøjle og lænd er mere elastisk og robust end mænds for at kunne holde til denne belastning (mere eller mindre) smertefrit og uden varige skader.

For at aflaste din ryg om natten, kan det hjælpe at ligge på siden med en pude mellem knæene. Du kan fx allerede nu købe en ammepude og bruge den som støtte, når du sover – så behøver du ikke anskaffe dig unødige ting og sager, da du får god brug for ammepuden senere, når babyen først er der.

Det kan være, at det er ubehageligt at ligge på ryggen og du får kredsløbsproblemer. Vægten fra livmoderen og babyen trykker nemlig på en vigtig vene: vena cava, når du ligger på ryggen. Den transporterer blod fra underkroppen tilbage mod hjertet – og hvis den kommer i klemme, kan det give problemer med blodtrykket, svimmelhed og arterieflimren (man taler også om vena-cava-kompressionssyndrom).

Dvs.: Snup en amme- eller sideliggerpude, og sov godt med maven!


Foto: Unsplash

Kilder: Meine Schwangerschaft Woche für Woche, Prof. Lesley Regan, DK Limited, London, 2019, S. 199

Måske er du også interesseret i:

25. graviditetsuge
Så er 7. graviditetsmåned i gang
27. graviditetsuge
De første anskaffelser til babyen
Andet trimester: Ind i rytmen – at være i graviditeten
med MAM-ekspert Dr. Tony (Tao) Duan

MAM-produkter anbefalet til dig

MAM Perfect Start Fairytale - sut

Ideel til nyfødte og særligt tandvenlig

9,49 €
Manuel brystpumpe

Til problemfri, hurtig og behagelig udpumpning af brystmælk

39,99 €