Chiafrø, gojibær, acai – betegnelsen ”superfood” bruges bredt. Men, hvad er superfood til spædbørn? Der er ingen tvivl: modermælk! Uanset om det er læger, jordemødre eller ammerådgivere – de er alle enige: Amning er det bedste for barnet. Her spiller f.eks. antistoffer og hormoner som leptin en vigtig rolle. Hvordan gør disse stoffer til et ægte, sundhedsfremmende vidundermiddel? Det og meget mere kan du læse i denne artikel.
Næringsstoffer:
De perfekt afstemte næringsstoffer i modermælken sikrer, at spædbarnets stofskifte programmeres korrekt. På lang sigt beskytter de mod livsstilsygdomme som overvægt, diabetes og forhøjet blodtryk.
Antistoffer:
Modermælken indeholder en række celler og signalstoffer, der styrker og udvikler barnets immunforsvar og støtter kampen mod infektioner. Disse celler omfatter bl.a. hvide blodlegemer, dvs. levende celler, der har en sygdomsbekæmpende funktion. Børn, der får modermælk, får derfor færre infektioner i luftvejene, mindre diarré og færre tilfælde af øreinfektioner sammenlignet med børn, der får modermælkserstatning.
Vækstfaktorer og hormoner:
Disse indholdsstoffer understøtter udviklingen af organer og væv, understøtter en sund vækst og regulerer hormonniveauet. Hormonerne leptin og Grehlin er f.eks. ansvarlige for reguleringen af fornemmelsen af ”mæt” og ”sulten”. Det rigtige sammenspil mellem disse to hormoner er afgørende for en sund sult- og mæthedsfornemmelse.
Fordøjelsesenzymer og signalstoffer:
Modermælk er særdeles let fordøjeligt for spædbarnet. Det skyldes især fordøjelsesenzymerne, som modermælken indeholder. Modermælken indeholder forskellige fordøjelsesenzymer til fedt, protein og kulhydrater, som letter opspaltningen og forarbejdningen af næringsstoffer. Indholdet af signalstoffer sikrer, at vitaminer såsom vitamin B12 eller jern optages på korrekt vis.
Pro- og præbiotika:
Modermælk indeholder mange forskellige slags mælkesyrebakterier – såkaldte probiotika, der sikrer opbygning af en sund tarmflora. De nedsætter omfanget af bakterier og vira, der sætter sig fast i tarmens slimhinde, og beskytter på den måde din baby mod mave-tarminfektioner og diarré. Indholdet af præbiotika, dvs. ufordøjeligt sukker, har til opgave at give mælkesyrebakterierne ernæring, de fungerer med andre ord som ”mad” for probiotikummet. Derudover har visse præbiotika også den egenskab, at de hæmmer væksten af sygdomsfremkaldende bakterier.
Nukleotider og stamceller:
Fotos:
Shutterstock
Natascha Kanta
Kilder:
Dieterich CM et al. Breastfeeding and health outcomes for the mother-infant dyad. Pediatr Clin North Am. 2013 Feb;60(1):31-48. doi: 10.1016/j.pcl.2012.09.010. Epub 2012 Nov 3.
Uvnas-Moberg K, Petersson M. Oxytocin, a mediator of anti-stress, well-being, social interaction, growth and healing. Z Psychosom Med Psychother. 2005;51(1):57-80.
Victora CG et al. Breastfeeding in the 21st century: epidemiology, mechanisms, and lifelong effect. Lancet. 2016;387(10017):475-490.
Hassiotou F, Hartmann PE. At the Dawn of a New Discovery: The Potential of Breast Milk Stem Cells. Adv Nutr. 2014 Nov; 5(6): 770–778. Published online 2014 Nov 3. doi: 10.3945/an.114.006924
