Asian woman with positive pregnancy test

Gode råd til at blive gravid

Tidlige tegn på graviditet

Hvordan ved jeg, om jeg er gravid?


Føler du dig anspændt og er helt sikker på, at du er gravid, men testen er stadig negativ? Uanset hvad, er en ting sikker: Når først et befrugtet æg sætter sig fast, begynder hormonændringerne i kroppen. Kroppen står over for en kæmpeopgave: Et lille menneske skal til at vokse i den, og det betyder også, at moderens krop vil gennemgå massive forandringer. De første tegn på graviditet kan derfor forekomme meget tidligt. Men hvad er de typiske symptomer på, at man er gravid?

At blive gravid – et lille mirakel

Befrugtningen og implantationen af ægcellen forårsager mange nøje afstemte processer i kvindens krop. Efter ægløsningen kan ægcellen befrugtes i op til ca. 24 timer. Sædcellerne kan overleve i nogle dage og ”vente” på ægcellen.1

Efter samlejet vandrer sædcellerne op gennem livmoderhalsen, ind i livmoderen og videre ud i æggelederen. Her møder de ideelt set ægcellen – og befrugtningen finder sted. Ud af mange millioner sædceller klarer kun nogle få hundrede turen.2

Hvis det lykkes en sædcelle at trænge gennem ægcellens membran, kombineres generne på ny – nyt liv opstår. Den befrugtede ægcelle begynder at dele sig og lander i livmoderen. Her ”leder” den efter det optimale sted at sætte sig fast. Den proces finder sted omkring 6 dage efter befrugtningen.3,4 Når implantationen er afsluttet, begynder graviditeten samt hormonændringerne.

Graviditetshormonet HCG (humant chroriongonadotropin) dannes, og produktionen af progesteron stimuleres. HCG udskilles til dels via urinen, og påvises med graviditetstests. Det varer dog et stykke tid, inden koncentrationen er høj nok. Ændringerne i kvindens hormonbalance forårsager derudover diverse graviditetstegn og graviditetsgener, såsom menstruationens udeblivelse, brystspændinger eller kvalme.

Ved at holde styr på din cyklus kan du i et vist omfang forbedre dine chancer for at blive gravid, da det ideelt set vil være nemmere for dig at vide, hvornår du har størst sandsynlighed for at blive gravid.


Sikre graviditetstegn

Graviditetstest kan påvise hormonet HCG i urinen. Med tidlige graviditetstest er dette ofte allerede muligt, når menstruationen udebliver.
Hvis du har en positiv graviditetstest i hånden, er du højst sandsynligt faktisk gravid.

Kvinder, der regelmæssigt måler deres temperatur i løbet af cyklussen, ved også relativt tidligt besked: hvis den forhøjede temperatur varer i længere end 18 dage, er der stor sandsynlighed for at være gravid - når den forhøjede temperatur ikke skyldes sygdom, eller andre forstyrrelser (f.eks. at være kommet sent i seng, sparsom søvn, afbrudt søvn) kan udelukkes.5

Når du har set barnets hjerte slå eller ultralydsbilledet af barnet hos din læge, ved du med næsten 100% sikkerhed, at du er gravid.

Happy young woman with pregnancy test.

Usikre graviditetstegn

Men, hvad nu hvis man endnu ikke har været til lægen og heller ikke har taget en test, eller testen var negativ?

På tidspunktet for implantationen kan der forekomme en let blødning. Nogle kvinder, der kun bløder lidt under menstruationen, kan forveksle implantationsblødningen med en almindelig menstruation. Den såkaldte ”implantationsblødning” må dog ikke forekomme.

Alle kvinder reagerer forskelligt på den ændrede hormonbalance. Mange kvinder oplever, at deres bryster bliver følsomme over for berøring - dette kan også være tilfældet med brystvorterne. Brysterne kan også være større end normalt. Væmmelse ved eller en stærk længsel efter bestemte fødevarer kan også være et tegn på graviditet. Andre reaktioner kan også være eksempelvis svimmelhed eller helt generelle kredsløbsforstyrrelser. Du er normalt en natteravn, men nu falder du om på sofaen kl. 19? Også usædvanlig træthed kan være tegn på, at du er gravid. Forandringer i huden kan ligeledes være en følgevirkning af hormonsvingningerne, og humøret kan også blive påvirket. Der er ingen grund til panik, når du pludselig bryder i gråd over søde kattevideoer – det er helt normalt.


En oversigt over mulige graviditetstegn6:

  • Ekstrem træthed
  • Let blødning (implantationsblødning)
  • Kvalme
  • Store, spændte og/eller ømme bryster
  • Brystvorterne er følsomme eller gør ondt
  • Svimmelhed og andre kredsløbsforstyrrelser
  • Væmmes ved bestemte fødevarer og/eller lugte
  • Føler en voldsom trang til bestemte fødevarer


For at gøre det endnu vanskeligere at gennemskue, skal man huske: alle kvinder er forskellige, og det samme gælder graviditeter - derfor kan der være forskellige tegn. Senest når du hos lægen hører barnets hjerte første gang, ved du med bestemthed, at du er gravid – måske du er så overvældet, at du slet ikke kan tro det!

Foto: Shutterstock

Kilder: 

1 https://de.wikipedia.org/wiki/Zeugung

2 http://www.biologie-schule.de/befruchtung.php

3 http://www.biologie-schule.de/nidation.php

4 Natürlich und sicher – Das Praxisbuch, Arbeitsgruppe NFP, 20. Auflage 2015, ePub Pos. 396

Natürliche Familienplanung heute, Raith-Paula, Frank-Hermann, Freundl, Strowitzki, 4. Auflage 2008, Springer Medizin Verlag, S.154

6 https://www.netdoktor.de/schwangerschaft/schwangerschaftsanzeichen/