Efter fødslen af min første datter var vi ivrige efter at få et barn nummer to, da både min mand og jeg er aldersmæssigt tæt på vores egne yngre søskende. Der er brystkræft i min familie, og min læge henviste til en mammografi og bad mig få den foretaget, inden jeg blev gravid igen. Jeg lagde henvisningen i en skuffe og glemte alt om den.
Kort tid efter blev jeg gravid, men aborterede spontant. Jeg har lige så fortvivlet, som man kunne forvente, og blev hjemme fra arbejdet i flere dage. Den dag, jeg kom tilbage til arbejde, kaldte direktøren for firmaet os ind i mødelokalet og fortalte, at grundlæggerens datter havde fået konstateret brystkræft og ikke ville kunne kontaktes de næste mange dage. Jeg huskede den henvisning til mammografi, som jeg havde liggende i skuffen, og besluttede mig for at få den foretaget, før jeg forsøgte at blive gravid igen.
4 uger senere fik jeg fjernet begge bryster, da en radiolog med et skarpt øje havde set forandringer i billederne fra mammografien. 11 dage efter undersøgelsen var min mand og jeg i "fertilitetsforberedelse" – som brystkræftpatient fik jeg udtaget æg til IVF-behandling. Der skulle gå 5 år og 8 behandlinger med kemoterapi, før vi var så sikre på at være ude på den anden side, at vi havde lyst til at genoptage ideen om at få barn nummer to.
Vores datter var på det tidspunkt 8 år, og aldersforskellen ville blive meget langt fra vores oprindelige plan. Vi kæmpede os ikke desto mindre gennem det, der føltes som et utal af nåle og blodprøver, og det var det hele værd, da jeg blev gravid efter indsættelse af det første æg.
Vores datter Addy er nu knap 2 år gammel. Vi har ventet så længe på hende, og nu ved jeg, hvor meget vi ønskede os hende. Aldersforskellen på de to piger er et mirakel – der er ingen tvivl om, at de er og for altid vil være hinandens bedste venner. Og vi er også bare taknemmelige for det lille menneske, som vi ikke fik lov at lære at kende – hende som gav sit liv for at redde mit.
