Ekspertråd
Smiling young couple hugging each other while looking at a smartphone.

Bli gravid

Planlegge å bli gravid

Hvis du ønsker et barn, skal du vide, hvornår du kan blive gravid


28 dage lang, ægløsning på dag 14 – sådan ser standardcyklussen ud. Eller? Kvindens fertilitet er et meget komplekst emne. I medicinsk henseende er den ”normale” cykluslængde mellem 23 og 35 dage1. Ægløsningen finder heller ikke altid sted præcist i midten. Mange kvinder bemærker udsving i cykluslængden, der kan skyldes hormonændringer i forskellige livsfaser, stress, miljøskift eller andre forhold. Det er som udgangspunkt ikke et problem, men hvis man gerne vil være gravid, er det godt at vide følgende: Hvordan ved man hvilke af cyklussens dage, man kan blive gravid på?

Hvornår er en kvinde mest frugtbar?

De fleste graviditeter sker ved samleje på ægløsningsdagen eller de to dage inden.2 Hvis man kender sin krop og tegnene på ægløsning, bliver det noget lettere. Og ikke nok med det: Hvis en masse hyggestunder i soveværelset ikke resulterer i en graviditet, kan det hjælpe at holde styr på cyklussen, så man nemmere kan spore sig ind på årsagen. Men først det mest ideelle: På et tidspunkt i cyklussen finder ægløsningen sted. Hvordan ved man, hvornår det er?


Hvad er tegnene på ægløsning?


Typiske tegn på ægløsning er:
  • Skedesekretet ændrer sig: Fra hvidligt og klæbrigt til flydende og/eller elastisk
  • Andre forhold vedrørende skeden: Måske får du en fornemmelse af, at noget ”løber”, og skeden bliver hurtigere våd ved sex
  • Trykken eller stikken i underlivet – det kan være i midten, i venstre eller højre side (underlivssmerter)
  • Livmoderhalsen er blødere og let åben

Efter menstruationen, begynder kroppen på ny at gendanne slimhinden i livmoderen og skabe en ”rede” til embryoet. I denne periode fra ægløsningen stiger koncentrationen af luteiniserende hormoner, som også blot kaldes LH. Sammen med FSH (follikelstimulerende hormoner) får de ægblærerne (follikler) til at vokse, hvori ægcellerne er, og ligeledes startes produktionen af de kvindelige kønshormoner østrogen og progesteron.3,4  Sidstnævnte sørger ligeledes for de ændringer, som kvinden kan mærke i løbet af cyklussen.
Særligt vigtig er ”livmoderhalsens slim”. Skedens sekret spiller i løbet af cyklussen en væsentlig rolle i forhold til fertiliteten: Det skal beskytte sædcellerne og lette vejen til ægcellen.2 Derfor ændrer livmoderhalsens slim konsistens. I den ufrugtbare tid gør det sig ikke meget bemærket, men er nærmere tyktflydende og hvidt.
Jo mere frugtbar kvinden er, desto mere tyndtflydende og/eller æggehvideagtig bliver sekretet. Hvis du kan trække livmoderhalsslimet, som du finder ved skedeudgangen, fra hinanden med fingrene som æggehvide, og forbliver det ganske elastisk, har sædcellerne de bedste forudsætninger for at nå ind i livmoderen og frem til ægcellen. Skedesekretet giver ikke kun sædcellerne energi, men beskytter dem også mod syren – og det dermed egentligt sædcellefjendtlige – skedemiljø.5
Mængden af skedesekret varierer fra kvinde til kvinde, og det samme gælder konsistensen: Der er forskellige varianter fra den beskrevne seje æggehvideagtige konsistens - til næsten vandlignende væske.6 Nogle kvinder ser det næsten ikke, mens andre føler, det ”løber” i tiden omkring ægløsning. Notér de forandringer, du ser og mærker, og hold øje med, om du kan finde et mønster i det. Det kan også være en hjælp at bruge en fertilitetskalender.
Young couple standing in forest hugging and smiling at each other

Forskellige metoder til cyklusovervågning

Cyklusovervågning kan udføres med forskellige metoder. I 1920’erne fandt lægerne Ogino og Knaus en sammenhæng mellem ægløsning og tidspunktet for næste menstruation – grundstenen til kalendermetoden var lagt.7 Denne variant er dog ikke særlig pålidelig, hvis cyklusserne varierer i længde.

Senere fandt man sammenhængen mellem kropstemperaturen og ægløsning. Man kom allerede i midten af det 19. århundrede frem til, at det er nemmere at blive gravid, når skedesekretet er særligt tyndtflydende.

Lægerne John Billings og Josef Rötzer fandt så i 1950’erne ud af, at kvinderne selv kunne holde øje med, hvornår de var mest frugtbare. Rötzer videreudviklede temperatur- og livmoderhalsslimmetoden til den såkaldte ”symptotermale metode”.7

Kvinder, der nøje holder øje med deres cyklus, får med tiden ofte en god fornemmelse af egne kropssignaler uden målinger – uden korrekte temperaturanalyser, er de ikke velegnet til brug som prævention, men kan sagtens bruges til at øge chancerne for graviditet.


Sådan kan cyklusovervågning hjælpe ved problemer

En sådan fremstilling af cyklussen er særligt praktisk i forbindelse med den symptotermale metode, når kvinden har problemer med at blive gravid. Ved hjælp af temperaturkurven og andre data kan du f.eks. fastslå, om en ægløsning overhovedet finder sted samt, hvor lange de to dele af cyklussen er.

For at det befrugtede æg kan sætte sig fast, er det afgørende, at perioden mellem ægløsning og menstruation (den såkaldte lutealfasen eller den luteale fase) er lang nok. Ikke alle cyklusser, der er 28 dage lange og tilsyneladende perfekte, er cyklusser, hvor man kan blive gravid: Det kan f.eks. være, at ægløsningen finder sted meget sent, og at den anden halvdel af cyklussen er for kort. Hvis den høje temperatur varer i mindre end 10 dage, er cyklussen muligvis ikke frugtbar.8 Hvis det konstateres, at tiden efter ægløsning er meget kort, kan lægen tjekke specifikt for progesteronmangel i blodet.

Cyklusovervågning kan også hjælpe ved problemer med fertiliteten, så årsagen og den rigtige behandling hurtigere kan findes. Derudover er det også en skøn følelse for mange kvinder at lære sin egen krop at kende!

Fotos: Shutterstock, Unsplash

Kilder:

Natürlich und sicher – Das Praxisbuch: Familienplanung mit Sensiplan, Working Group NFP, 20th edition, Trias Verlag, ePub

Natürliche Familienplanung heute, Raith-Paula, Frank-Hermann, Freundl, Strowitzki, 4th edition