A mother calming her baby and holding it in her arms.

Hygiene for babyer

Har babyen din kolikk?

Hvordan ved man, om et barn har kolik, og hvad man kan gøre ved det?


Når barnet ofte græder, er det nærliggende at tænke på en lidelse, mange kender: ”Tremåneders kolik”. Selvom alle synes at vide noget om kolik, er lidelsen ikke altid enkel at behandle, da det ikke drejer sig om en sygdom, der er nem at definere eller diagnosticere. Hvad er ”tremåneders kolik” egentlig? Hvad skyldes det og allervigtigst: Hvordan kan jeg hjælpe mit barn, når det har ondt i maven?

Hvad er tremåneders kolik?

Ca. 80 % af alle spædbørn lider af oppustethed i de tre første måneder af deres liv. Hos ca. 10-15 % af børnene kan det medføre krampelignende og særdeles kraftige mavesmerter. Når anden sygdom er udelukket, kalder man det tremåneders kolik.1


Sådan ved du, om det er tremåneders kolik:

  • Varigheden og hyppigheden af perioder med gråd: over 3 timer pr. dag, hyppigere end 3 gange om ugen i en samlet periode på over 3 uger - sådan lyder definitionen på et ”kolikbarn” i følge Morris Wessel
  • Det er næsten umuligt at berolige spædbarnet
  • Typiske tidspunkter for kolik er sen eftermiddag, ofte efter måltiderne
  • Ledsagende symptomer under grådanfaldene kan være bleghed, svedeture, løft af benene og hhv. oppustethed og bedring efter prutten

Kolik eller kraftig gråd begynder typisk i de første uger af barnets liv og aftager med tiden.


Årsager til hhv. tremåneders kolik og grådanfald

I 95 % af tilfældene er der ingen fysiske årsager til gråden.2 Teorien går på almindelig overfølsomhed3 til fordøjelsesproblemer, som kraftige tarmbevægelser eller for lav tarmaktivitet.Det anbefales at udelukke organiske årsager, inden diagnosen ”tremåneders kolik” stilles.

5 fysiske årsager til kolik3:

  • Komælksallergi
  • Laktoseintolerance
  • Sure opstød
  • Infektioner
  • Kvæstelser

I så fald skal du absolut aftale videre behandling med din læge.

Mother gently massaging baby belly

Hjælp ved tremåneders kolik eller kolikbørn

Mange forældre bliver fortvivlede, når barnet græder non-stop, og endelig er det ikke blot hjerteskærende, men det går også en på nerverne. Følgende tiltag kan hjælpe:

  • Afslappende omgivelser (f.eks. ved at dæmpe lyset), så barnet lettere kan falde til ro
  • En godt struktureret dag med faste sove- og spisetider
  • At barnet bæres med tæt kropskontakt. Det optimale kan være med en slynge, eller en ergonomisk bæresele.
  • Brug af et fast soveritual
  • Beroligende sang eller babymassage: Dette kan udføres dagligt fra 4. uge. Påfør olie, og lav ”udglattende” bevægelser – f.eks. rundt om navlen, eller ved at føre tommelfingrene væk fra navlen. Helst en time før/efter et måltid eller efter badet. Få f.eks. sundhedsplejersken til at vise dig de korrekte håndbevægelser.
  • Bliv altid hos barnet, når det græder.
  • Hvis du kan mærke, at det bliver for meget for dig: Få hjælp og professionel vejledning hos din læge.
  • Hvis du ikke ammer, findes der specielle anti-kolikflasker, som forhindrer, at barnet sluger for meget luft. Næsten 80% af mødrene, der deltog i en undersøgelse med MAM anti-kolikflasken, angav en forbedring, fremfor en forværring i forhold til gråd og mavekramper.4


Hvis der findes spædbørnsklinikker i dit område, er de en oplagt mulighed. De er specialister i ”kolikbørn” og tilbyder hermed stressede forældre professionel hjælp og støtte.

Men du kan også søge vejledning hos en læge i denne svære situation! Det vigtigste er aldrig ryste barnet, da spædbarnets hals- og nakkeområde samt hjerne er meget sart, og da det i værste fald kan medføre en hjerneblødning.

Gråden er ikke en beskyldning og ej heller et tegn på svigt fra forældrenes side – dit spædbarn er blot meget følsomt og har brug for tid til at vænne sig til forholdene, kroppens processer og miljøet udenfor mavens sikre, mørke og stille omgivelser. Giv barnet tid, og væbn dig med tålmodighed i denne fase: Du vil om senest nogle uger blive belønnet med et lykkeligt og dejligt smil!

Foto: Shutterstock

Kilder:

1 Pädiatrie und Pädologie. Østrigsk tidsskrift for det børne- og ungdomsmedicinske fagområde: Gastroösophagealer Reflux und Säuglingskolik in der pädiatrischen Praxis. December 2014. Nr. 06. S. 38-40

2 Gastroösophagealer Reflux und Säuglings in der pädiatrischen Praxis, ÖGKJ Pädiatrietage 2014, Pädiatrie & Pädologie 6/2014

3 https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6091773/ 

4 REDUCTION OF ABDOMINAL COLIC IN INFANTS BY USING BOTTOM VENTILATED BOTTLES, B. Lehner, A. Woppmann, R. Kerbl 

R. Kerbl, Säuglingskoliken (”kolikbørn”), Gaissacher Ärzte-Journal, 19/2014, 14-17, 201