Mother is sitting on a hospital bed nursing her newborn baby.

Omsorg for barn

Amme nyfødt: 5 tips når du begynner å amme

Læg barnet korrekt til brystet, og find den bedste ammestilling


Amning drejer sig ikke blot om, at barnet får næring – det er samtidig et tegn på kærlighed, følelsen af samhørighed og nærhed. Samtidig kan det kan for nogle nybagte mødre også være en udfordring. Nogle gange er det den rene lykke, andre gange er det måske forbundet med smerter. I denne artikel opsummerer vi, hvad du kan gøre for at skåne dine brystvorter, hvordan du får den første amning til at lykkes og meget mere!

5 tips til opstart af amning


1.  Moderen får barnet i armene lige efter fødslen
Den perfekte start på amningen er, når barnet lægges nøgen til moderens bryst lige efter fødslen og selv kan finde brystvorten. De fleste børn er i stand til at sutte inden for den første time efter fødslen. Med små bevægelser med hovedet og ved hjælp af lugtesansen, vil spædbarnet forsøge at nå målet. Smasker barnet og forsøger at skubbe sig fremad? Så er det på rette vej! Du kan berøre barnets mund med brystvorten. Hvis barnet åbner munden på vidt gab, trækker du barnet ind mod dig, så det kan få fat.

2. Læg barnet rigtigt til
Vigtigt: Spædbarnet skal ikke blot have fat i den yderste del af brystvorten, men skal derimod have det meste af areola i munden. Dette er med til at forebygge ømhed. (Se nedenfor for at få yderligere oplysninger).

3. Vær afslappet
Det første ammeforsøg kan være lidt vanskeligt - og det er ganske naturligt. Nogle spædbørn sutter så kraftigt, at moderen kan blive forskrækket. Andre slikker blot forsigtigt på brystvorten og ved måske ikke helt, hvad de skal gøre endnu. Ved komplikationer eller for tidlig fødsel kan barnet også være søvnigt på grund af medicin, og dermed slet ikke slutte sig til brystet. Den første amning kan ligeledes være ovre efter nogle få suttebevægelser. I sidste ende er mængden ikke vigtig, men det er derimod den værdifulde, gullige råmælk (colostrum) – mælken løber først rigtigt til senere. Måske tager barnet sig en lur, eller ser sig omkring. Giv både dig selv og barnet god tid og vær tålmodig, når det ikke lykkes med det samme.

4. Tag imod professionel hjælp
På spædbørnsvenlige hospitaler står der typisk specialuddannet personale til moderens rådighed. De er behjælpelige med tips eller hjælp til at få barnet lagt rigtigt til brystet.

5. Udpumpning eller udmalkning
Hvis det efter fødslen ikke er muligt at amme, f.eks. af helbredsmæssige årsager, kan du få gang i mælkeproduktionen ved hjælp af en pumpe 1. Det er også muligt at malke ud med hånden – det er bedst at lade det sundhedsfaglige personale på hospitalet vise dig, hvordan man gør.

Den første amning sender også et vigtigt signal til din krop efter fødslen: Hormonet oxytocin bliver dannet og sørger ikke kun for, at du ”skaber bånd til barnet”, men også, at livmoderen trækker sig sammen.

Mange mødre er bange for eller usikre på, om deres barn får nok mælk. Her får du 3 ledetråde til at vurdere, om dit barn ammer korrekt:

  • Når barnet har fået ”rigtigt” fat, kan man typisk se, hvordan kæben bevæger sig rytmisk, og man kan også høre synkelyde. De første hurtige suttebevægelser bliver til større slurke efter et stykke tid.
  • Din nyfødte skal have så meget af areola i munden som muligt. Hvis barnet sutter på brystvorten som på en sut, får det muligvis ikke nok mælk. På den måde bliver mælkekirtlerne i brysterne ikke stimuleret korrekt. Derudover kan forkert placering af barnet medføre blødende brystvorter. Tag i så fald forsigtigt barnet fra brystet, og læg det til brystet igen.
  • Barnet er godt tilpas efter amningen og sover måske endda i længere tid.
Hvis du spekulerer på, om dit barn tager nok på, skal du vende det med en børnelæge.

Foto: Shutterstock

Kilder: 

1  https://www.mambaby.com/fileadmin/media/brochures/Consumer_Deutsch/Broschuere_Entdecke-die-Welt-des-Stillens.pdf