Amning er godt – men det er sutter og sutteflasker også. Hvad er nu det med sutteforvirring? Findes det virkelig? Hvad det går ud på, forklarer MAM-eksperten og universitetsprofessoren dr. Reinhold Kerbl, der er leder af børn- og ungeafdelingen på hospitalet i Hochsteiermark (Østrig).
Spædbarnet kommer til verden med bestemte reflekser. Det søger allerede brystet få øjeblikke efter fødslen. Ved hjælp af lugtesansen, finder det brystvorten og gør sine første sutteforsøg. Det er dog fastslået, at effektiv tømning af brystet er en teknik, som spædbørn først skal lære og derefter finpudse.
I fagkredse diskuteres det, om skift mellem kunstig sutning som på en sutteflaske eller sut og brystet i begyndelsen af ammeperioden kan føre til, at den nyfødte ikke lærer eller glemmer, hvordan man drikker korrekt. Der findes nemlig stort set ingen pålidelige undersøgelser om ”sutteforvirring“. Som specialist ved Dr. Reinhold Kerbl mere om emnet:
”Det, der menes med udtrykket, er primært, at brug af sutteflaske eller sut kan påvirke amningen i negativ retning. Spædbørn skulle ved brug af sutteflaske eller sut blive så ”forvirrede”, at de afviser brystet eller får problemer med sutteteknikken ved amning”, forklarer Dr. Kerbl. Den oprindelige medicinske definition på det engelske fagudtryk ”nipple confusion” var så også en anden: Her handlede det om en særlig adfærd hos spædbarnet. Her drejer det sig om, at barnet vender sig væk fra brystet, eller at barnet afviser brystvorten.1
Den amerikanske børnelæge Marianne Neifert beskæftigede sig i 1995 nærmere med emnet og definerede 2 typer spædbørn:
# Type A:
Nyfødte, der har problemer med at tage rigtigt fat om brystet med munden og ikke kan udvikle en sutteteknik til at få mælken ud af brystet. Hos moderen kommer den type sutteforvirring til udtryk som ømme brystvorter. Efter amningen føles brystet måske stadig fuldt, da det ikke er blevet tømt. Det kan medføre brystbetændelse.
# Type B:
Babyer, hvor amningen ellers har fungeret godt, afviser pludselig brystet eller foretrækker flasken.
”Det kan på baggrund af de foreliggende undersøgelser ikke konkluderes, om brug af sutteflaske har en negativ indvirkning på amningen.”
(Universitetsprofessor, Dr. Reinhold Kerbl)
Undersøgelser af brug af sut viser et lignende resultat: 6 af 10 undersøgelser kunne ikke fastslå en sammenhæng mellem brugen af sut og amning. 4 undersøgelser viser en kortere ammeperiode eller amning i et lavere omfang.1 Men da undersøgelsernes spørgsmål ikke var ensrettet og ikke forsøgte at afklare årsagerne, kan det heller ikke her entydigt konkluderes, om brugen af sut påvirker amningen, eller om der var andre årsager.
Ser man på de 5 bedste undersøgelser (Level I-A) om ”sutteforvirring“, konkluderer 4 af dem, at ”sutteforvirring” ikke er reel.1
WHO tilråder udelukkende at amme i de første 6 måneder af barnets liv, fortæller Dr. Kerbl.2 Men, hvis man nærlæser WHO’s anbefaling, ser man, at det i engelske originaltekster anbefales, at man tilråder mødrene at amme kombineret med brug af sut og sutteflaske og ikke fraråder dette. ”American Academy of Pediatrics” (AAP), som er en sammenslutning af 67.000 børnelæger2, anbefaler udtrykkeligt brug af sut til at nedbringe risikoen for pludselig uventet spædbørnsdød (SIDS).3
Universitetsprofessor, Dr. Reinhold Kerbls råd til forældre
Der er ingen tvivl om, at modermælk er den bedste form for ernæring til spædbarnet. Det anbefales under alle omstændigheder at amme barnet i de første seks måneder som minimum. ”Det er kun nødvendigt at supplere med sutteflaske, når amning alene ikke er muligt. Forældrene behøver ikke lægge et unødigt pres på dem selv”, beroliger Dr. Kerbl.
Enkelte måltider på flaske som supplering de første dage, har ikke en negativ indvirkning på amning. Især sutten kan ved et stort suttebehov hos barnet være en rigtig god hjælp for forældrene – brug den helt uden dårlig samvittighed, siger Dr. Reinhold Kerbl. Der er ingen medicinske årsager til at fraråde forældre brug af sut. Det er dog vigtigt at anvende en sut af god kvalitet og vænne barnet af med at bruge sut, når det er 3 år gammelt.
Fotos: Shutterstock
Kilder:
1 Zimmerman, Emily & Thompson, Kelsey. (2015). Clarifying nipple confusion. Journal of Perinatology. 35. 10.1038/jp.2015.83.
2 https://www.who.int/activities/promoting-baby-friendly-hospitals/ten-steps-to-successful-breastfeeding
3 https://services.aap.org/en/about-the-aap/
