Pludselig uventet spædbarnsdød (SIDS – Sudden Infant Death Syndrome) bekymrer mange forældre. Verden over anbefales forskellige forebyggende tiltag. Hvor vigtig amning er, forklarer MAM-eksperten, universitetsprofessor primarius, Karl Zwiauer, som er leder af universitetsklinikcenteret for børne- og ungemedicin på hospitalet i St. Pölten (i Østrig) - og medlem af ernæringskommissionen i det østrigske selskab for børne- og ungemedicin.
”Børn, der ammes, vågner lettere op, fordi opvågningstærsklen er lavere – dette er måske en ulempe for forældrene, da børnene har tendens til at vågne oftere, men for børnene er det et meget positivt træk“, siger professor Karl Zwiauer i et forsøg på at finde et positivt træk ved nætter uden søvn. Dermed falder risikoen for de farlige åndedrætstilstande, som forekommer ved pludselig spædbarnsdød. Derudover sover brystbørn hyppigere i forældrenes soveværelse. Det sikreste er, at barnet sover i egen seng, evt. en sideseng; men under alle omstændigheder i nærheden af forældrene.
Man har længe vidst, at amning nedbringer risikoen for SIDS – dvs. faren for at barnet dør med pludselig uventet spædbarnsdød som dødsårsag. Dette bekræftes også af følgende forskningsresultater:
Efter ca. 2 måneder sætter amningens beskyttende virkning ind og sænker SIDS-risikoen med 50 %!1 En ammeperiode på over 4 måneder forstærker denne effekt. Den gode nyhed er: Også ved kombination af amning og flaske, nedsættes risikoen i samme omfang.2
Også følgende forholdsregler hjælper mod SIDS:
”Spædbørn skal om mulig udelukkende ammes i de første fire til seks levemåneder ”, anbefaler universitetsprofessor Zwiauer. Modermælk er den bedste næring for barnet i de første måneder af dets liv. Amning er ikke blot med til at forebygge SIDS, men sikrer også, at barnet får masser af kropskontakt.
At amme korrekt er noget, der skal læres, da det ofte resulterer i ømme brystvorter, hvis barnet lægges forkert til brystet. Gravide bør allerede inden fødslen forberede sig på amningen. Derfor anbefales det at deltage i et fødselsforberedelseskursus, eller søge ammerådgivning .
Et tip fra MAM-eksperten universitetsprofessor primarius, dr. Karl Zwiauer: ”Efter fødslen kan det i tilfælde af ammeproblemer hjælpe at opsøge et ammeambulatorium, eller blive medlem af en ammegruppe. Her kan man få hjælp til ammeproblemer og gode råd fra erfarne ammerådgivere, samt dele erfaringer med andre mødre i samme situation.”
I de første dage efter fødslen skal barnet lægges til brystet så ofte som muligt, for at vænne brystet til amning og sætte gang i mælkeproduktionen. I hele ammeperioden skal barnet selv have lov til bestemme, hvornår det vil spise.
Moderen føler ofte, at hun har for lidt mælk, fordi barnet gerne ville ammes meget tit. Men det er som oftest ikke tilfældet: Mange nyfødte har ganske enkelt et udpræget suttebehov, som ikke alene kan stilles via næringsindtaget alene. Så snart amningen kører som smurt, kan en sut være et godt valg. Spædbørn kan udmærket skelne mellem bryst og sut og acceptere begge dele.
”Amning nedbringer risikoen for pludselig uventet spædbarnsdød og fremmer kropskontakten. Der er ikke et modsætningsforhold mellem amning og sut, sutten kan derimod være et godt valg, da den forebygger SIDS”,
siger universitetsprofessor primarius, dr. Karl Zwiauer
Sutten skal dog aldrig bruges til at forsinke eller udskyde en amning. Det kan nemlig medføre, at mælkeproduktionen aftager. Hvis barnet ikke ammes, skal man sikre, at barnet får alderssvarende ernæring og tilstrækkeligt med kropskontakt. ”Når barnet får flaske, skal det ligge så tæt ind mod kroppen så muligt, så det kan mærke den voksnes varme og hjerterytme“, tilråder eksperten alle, der ikke ammer, men bruger sutteflaske.
Foto: Shutterstock
Kilder:
Thompson JMD, Tanabe K, Moon RY, Mitchell EA, McGarvey C, Tappin D et al. Duration of breastfeeding and risk of SIDS: an individual participant data meta- analysis. Pediatrics 2017; 140: e20171324.
