”Tilknytning” skal typisk forstås som den helt unikke forbindelse mellem forældre og barn. Det særlige bånd, der knytter parterne sammen, har længe været udgangspunktet for masser af forskningsprojekter - og er et komplekst tema, som mange forældre tænker over: Kan man fremme tilknytningen? Er der forhold, der kan påvirke det negativt? Især mødre, der har født ved kejsersnit, spørger nogle gange, hvordan de kan understøtte tilknytningen. Her får du mere at vide!
Nyfødte børn har i høj grad brug for beskyttelse og kan ikke overleve på egen hånd. En god tilknytning til forældrene er derfor livsnødvendigt for barnet. Men der er mere i det, end som så: Det første bånd, som barnet knytter, vil præge dets relationer resten af livet. Når denne følelse af grundlæggende tillid styrkes gennem kærlighed og omsorg, får barnet det bedste udgangspunkt for at blive et robust, selvsikkert og kærligt individ.
Det ideelle udgangspunkt er en fødsel uden komplikationer, hvorefter det nyfødte barn lægges ved moderens nøgne bryst. På den måde har de begge to tid til at lære hinanden at kende i ro og fred ved at mærke, høre og kærtegne. Måske dier barnet også for første gang ved brystet.
Tilknytningen kan også ske senere. For en sund tilknytning mellem forældre og børn er de første timer dejlige, men ikke afgørende!1
Nej. En sikker tilknytning opstår, når barnet mærker, at dets behov bliver opfyldt. Derudover skal det undgås, at barnet har længerevarende kropskontakt med gæster.
Foto: Shutterstock
Kilder:
1 https://www.researchgate.net/profile/Michael_Lamb/publication/16064906_Early_Contact_and_Mother-Infant_Bonding_One_Decade_Later/links/0deec5242d4ee32e38000000/Early-Contact-and-Mother-Infant-Bonding-One-Decade-Later.pdf
